Det kan godt være, at du elsker at køre rundt i din bil, og at det ikke er noget, du har lyst til at lade være med, fordi det er dårligt for miljøet. Det kan dog være, du stadig har lyst til at gøre noget godt for naturen.
I denne artikel kan du finde inspiration til, hvad du f.eks. kan vælge at gøre. Der er masser af alternative måder til at hjælpe miljøet, og det kan være helt små ændringer, der gør en større forskel.
Kør mindre i bil – eller skift bil
Selvom du godt kan lide at køre bil, så kan det være, du skal vænne dig til at tage cyklen nogle gange. Nogle mennesker med bil får alt for hurtigt for vane, at de skal køre hen til alting.
Hvis du bare lige hurtigt skal et smut på tanken eller ned i byen, så er det ikke altid nødvendigt at du tager bilen. Det kan være, at du skal hoppe op på cyklen i stedet for nogle af gangene?
Hvis du kører meget i bil og ikke kan undgå det, hvis du f.eks. har langt på arbejde og de offentlige transporttider ikke passer, så kan det være, at du skal vælge at skifte til en mere miljøvenlig bil. Det kan være, at du kan få en elbil eller en hybrid, hvis du ikke er helt klar til det helt store skift.
Få flere planter i haven for biodiversiteten
Det er vigtigt for klima og miljø, at der er en fornuftig biodiversitet. Det vil sige, at der gerne skal være en tilpas mængde af forskellige arter og sorter, for at vores økosystem kan køre rundt.
Desværre er vores biodiversitet i fare, fordi der er blevet fjernet så meget natur i Danmark. Vidste du godt, at vi faktisk kun har omkring 1% vild natur tilbage i Danmark?
Det er heldigvis noget, du kan gøre noget ved – ganske nemt endda. Du kan nemlig sørge for at plante en masse blomster og planter i din have. Det hjælper, fordi du kan være med til at skabe nye hjem for arter. Det kan være, at du skal et smuk forbi et plantecenter og købe ind, så du kan hjælpe biodiversiteten.
Du kan spise mindre kød
Det kan også være, at du kan prøve at skrue lidt ned for dit kødforbrug eller forsøge at skifte det røde kød ud med fisk nogle gange. Alt gælder – også de små ting!