Bilen kan bruges i mange forskellige situationer. Men i én situation bør du altid lade bilen stå – nemlig når du har drukket. Søger du at udvide dine smagsløgs horisont en smule? Så har du rigtig god grund til at begynde at eksperimentere med de mange lækre drinks, der som regel omfatter gin. Så se mere herunder, hvis du gerne vil lære lidt mere om alle de lækre drinks, du kan nyde, hvis du bare lader bilen blive hjemme.

Gin for enhver smag 

Som de fleste andre former for alkohol findes gin i flere forskellige prisklasser. De billigste kan fås for mindre end 100 kr., mens de dyreste koster mange tusinde kroner. Hvis du ikke er vant til at drikke gin, bør du, når du køber din første, købe én af de lidt billigere modeller. Finder du ud af, at du ikke kan lide smagen, har du i det mindste ikke sprængt budgettet. Uanset om du er rutineret gindrikker eller nybegynder, bør du dog afholde dig fra de allerbilligste former for gin. Disse smager som regel enten af ingenting eller af alt for meget sprit. 

Glas på lilla baggrund

Nordes Atlantic Galician Gin

Nordes Atlantic Galician Gin er en glimrende begyndergin. Denne ginmodel er nemlig både lækker i smagen og til at betale. Den adskiller sig fra de fleste andre former for gin ved at være af spansk oprindelse. Smager du et par forskellige gins, vil du tydeligt kunne smage de spanske undertoner. Nordes Atlantic Galician Gin har en underspillet smag af blomster, citronskal, citrongræs, enebær og krydderier. Og i stedet for at være baseret på melasse eller hvede, er Nordes Atlantic Galician Gin baseret på den spanske Albarino, én af Spaniens største grønne druesorter. 

De bedste gindrinks 

Der er nærmest ikke nogen grænse for, hvor mange drinks du kan lave med gin. Den mest populære gindrink er utvivlsomt gin & tonic, og dét skyldes både, at den smager fantastisk, og at den er nem at lave. Det eneste du skal bruge er gin, tonic og agurk eller lime. 

Tom Collins er også en vinder, når det gælder gindrinks. For at kunne lave en Tom Collins skal du ud over gin bruge sirup, danskvand, citron og citronvand. Både gin & tonic og Tom Collins karakteriseres ved den bitre smag, som også karakteriserer ren gin. Har du en forkærlighed for lidt mere afrundet alkohol, kan du overveje om en Bramble, der består af gin, sirup, citronsaft og cremé de mure, ikke er noget for dig. 

Derfor elsker vi gin 

Gins største fordel er alkoholens friske og lettere skarpe karakter. I modsætning til for eksempel romdrinks kan du sandsynligvis sagtens drikke flere gindrinks i træk uden at blive kvalm. Dét betyder, at du i løbet af én enkelt aften snildt kan nå at eksperimentere nok til at finde din foretrukne.